Hvorfor bliver maden dyr, selv når du handler billigt?
Ofte er det ikke de enkelte varer, der sprænger budgettet. Det er de små ture i supermarkedet efter arbejde, hvor du køber til i aften og lidt ekstra, den halve pose spinat, der bliver smidt ud, og takeaway den aften, hvor ingen havde en plan.
Fødevarestyrelsen har syv råd mod madspild i hjemmet, og flere af dem er de samme som rådene til en billig madplan: køb kun den mad, der er brug for, lav kun den mad, der bliver spist, og gem resterne, også de små, til madpakken eller retten i morgen.
Hvordan laver jeg en billig madplan?
- Kig i køleskab, fryser og skabe først. Fødevarestyrelsen foreslår, at du tjekker, hvad du allerede har, når du lægger madplanen.
- Læg planen for hele ugen. En madplan gør det muligt at handle stort ind et par gange om ugen i stedet for hver dag.
- Skriv en indkøbsliste og hold dig til den. Med en indkøbsseddel er det ifølge Fødevarestyrelsen lettere at undgå impulskøb.
- Brug samme råvare flere gange. Køber du en stor pose gulerødder eller en hel kylling, så lad den gå igen i to eller tre retter.
- Planlæg resterne. Lav lidt mere aftensmad og sæt resten hurtigt på køl, så den kan blive til frokost næste dag.
- Tøm køleskabet til sidst på ugen. En suppe, en tærte eller en wok tager de sidste grøntsager.
Hvilke råvarer bygger en billig madplan på?
Vi sætter ikke priser på her, fordi de skifter fra uge til uge og fra butik til butik. Men vi bygger en billig madplan på basisvarer, der også passer i de officielle kostråd:
Bælgfrugter
Linser, kikærter og bønner, tørrede eller på dåse. Kostrådene anbefaler cirka 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen, og de er gode kilder til protein. Følg anvisningen på pakken, når du tilbereder tørrede bælgfrugter.
Æg og magre mejeriprodukter
Æg, skyr, hytteost og mælk giver protein til morgenmad, frokost og mellemmåltider.
Frosne grøntsager
Fødevarestyrelsen skriver, at frosne grøntsager og frugter tæller med i de 600 g om dagen, ligesom flåede tomater på dåse. Du kan tage det, du skal bruge, og lade resten blive i fryseren.
Fuldkorn
Havregryn, rugbrød, fuldkornspasta og brune ris. Kostrådene anbefaler 90 g fuldkorn om dagen, og det mætter godt.
Årstidens grøntsager
Kostrådene opfordrer til at vælge årstidens grøntsager, frugter og bær. Vi vil gerne lægge retterne efter sæsonen.
Lidt kød, brugt klogt
Kostrådene siger cirka 350 g kød om ugen. Brug kødet til at give smag i en ret med bønner eller linser, i stedet for at det er hele retten.
Kan man spise sundt for få penge?
Kostrådene handler ikke om dyre specialvarer. De peger på almindelige basisvarer: grøntsager og frugt, bælgfrugter, fuldkorn, fisk og lidt kød, og så færre snacks, søde sager og sodavand. Det kan man lægge en plan efter, uanset hvor stort budgettet er.
Det, der gør det svært, er tit ikke viden, men tid og vaner. Når du ikke ved, hvad du skal lave i aften, ender du med det hurtige. Derfor starter vi med planen.
Hvordan tager din kostplan højde for budgettet?
I quizzen fortæller du, hvor meget prisen fylder for dig, hvor mange I er, hvor lang tid du vil bruge på aftensmaden, og om frokosten skal kunne tages med. Sådan vil vi bruge svarene:
- Skal det være billigt, vælger vi billige råvarer og retter, hvor de samme råvarer går igen i løbet af ugen, så du ikke køber noget, der kun bliver brugt én gang.
- Svarer du ja til madpakke, vil vi lægge aftensmad ind, der kan blive til frokost dagen efter.
- Indkøbslisten er samlet for hele ugen, så du kan handle på én tur.
- Vi vil gerne skrive billigere alternativer ved de dyreste råvarer, fx bønner i stedet for en del af kødet.
- Det, du ikke kan lide, eller ikke tåler, kommer ikke med, så du ikke køber mad, der ender i skraldespanden.
Læs også
Kilder
- Undgå madspild i dit køkken, Fødevarestyrelsen. Læst 2. november 2026.
- Få inspiration til en sund madpakke, Fødevarestyrelsen. Læst 2. november 2026.
- Spis flere grøntsager og frugter, Fødevarestyrelsen. Læst 2. november 2026.
- Spis mindre kød, vælg bælgfrugter og fisk, Fødevarestyrelsen. Læst 2. november 2026.
- Spis mad med fuldkorn, Fødevarestyrelsen. Læst 2. november 2026.
- Protein: Hvor meget skal man have?, Fødevarestyrelsen. Læst 2. november 2026.
Teksten er ikke gennemgået af en læge, fysioterapeut eller diætist.
